Vindebye Veirmølle

1800 – 1877

Brandtaksation, 1800, 25. juli.
Møllehuse og vejrmølle

Til forside

 

Taxationsprotokol 1800 – 1818.
(s. 22)

No. 6.
Anno 1800 den 25de Julii er af under-
skrevne Branddirecteur og Taxations Mændene
Carl Peter Hertz Muurmester og Rasmus Holm
Tømmermester, begge af Naschov, foretaget følgende
Taxation til Brandforsikkring.
                 Vinnebye Sogn og Bye
(…)
(s. 27)
5.
De Huuse og Veyr Mølle eyes og beboes
af Frantz Brock Udflytter.
Huuset:
a.
Stue Huuset ligger i Øster og Vester, 8 Fag,
11½ Alen dyb, Eege Under- og Fyrre Over Tømmer,
Kliinede Vægge og Straaetag, hvori 9 Fag simple
Vinduer og 10 Dørre, Storstue og Kammer, Daglig
Stue og Sænge Kamre med 2de Jern Vindovne og
Kaaber (Røer), Kiøkken og Forstue, hvorved 3de Kamre
samt Skorsteen og Bagerovn af brændte Steen
hvori en Indmuuret Kaaber Kiedel paa ¾ Tønde
De 3 Fag med Loft og Fiælle Gulv
Taxeret á Fag 60 Rd                                                180 Rd
De 5 Fag med Loft over á 50 Rd                              250   -       430
b.
Det Vestre Huus i Sønder og Nord, 8 Fag, 8 Alen
dyb, Eege Under- og Fyrre Over Tømmer
Kliinede Vægge og Straaetag, til Loe og Lade
samt Hæste-Stald med 4 Dørre og 2 Fiælle
Gavle, Taxeret á Fag 30 Rd                                       240
c.
Huuset indhegnet med 9 Fag Planke
Værk med Port                                                            20           690
Møllen
Veyr Møllen befandtes i Complet Stand
- udvendig beklædt og tækket med nye
Fyrre Brædder, indretningen ind-
vendig af Eege Tømmer og Foeden
ligesaa af Eeg, {med 2de Mølle Steene} Taxeret i alt for                800
                                                                                               1490 Rd

Forsvarlig mod Ildsfare og ey forhen forsikkret.

Carl Peter Herz          Rasmus Holm                        J. Heerfordt
                    Taxationsmænd                                    Branddirecteur
 

 

Bemærkninger:
 

Udflytter = bonde/person, der har flyttet sin gård/sit hus ud fra landsbyen.
Øster og Vester = retningen øst – vest.
Fag = fladen eller rummet mellem 2 lodrette (væg)stolper.
Alen = 0,6277 m (= 2 fod = 24 tommer)
Undertømmer = det tømmer, der indgår i væggene i en bindingsværksbygning.
Overtømmer = det tømmer, der indgår i tagkonstruktionen.
klinede Vægge = vægge tætnede eller pudsede med ler på et fletværk af tynde grene.
simple = enkle, usammensatte.
2de = tvende = 2
Vindovn = ovn, hvori der fyres fra den stue, hvor den står, modsat en bilæggerovn.
Kaaber (Røer) = kobber (rør).
Tønde = rummål = (øltønde = 136 potter = 131,5 l).
Fiælle- = brædde-
Rd = rigsdaler specie eller kurant. Blev i 1813 erstattet af rigsbankdaler (rbd)
Loe = lo = rum, hvor kornet tærskes og renses.
Foeden = foden = soklen = nederste del af møllen. På en stubmølle holder den korsformede fod stubben på plads. Vindeby mølle var på dette tidspunkt en stubmølle.
 

Som det fremgår, var det første gang møllehusene og møllen blev forsikret.

Frederik Jørgensen (1780 - 1853), der i en lang årrække var bl.a. sognefoged i Vindeby sogn, bekræfter i sine erindringer, nedskrevet omkring 1850, udsagnet om at Frantz Brock var udflytter. Han skriver: 'Hvor Møllestedet staar eller ved Møllen var ingen Bygning førend omtrent 1786 eller 87. Møllehuset stod i Hans Jessens Hestegrusgravs Vænge, og der var en Gangsti fra lige skraas over Marken til Møllen, …'

Sædvanligvis er flere taksationer fra samme dag indført i taksationsprotokollen under samme nummer (No.), hvor oplysninger om dato, hvem der har deltaget i taksationsforretningerne samt sogn og by, er anført. Taksationen af hver ejendom har så fået et løbenummer. Vindeby mølle var således den 5. af i alt 8 ejendomme i Lollands Nørre Herred, der blev takseret denne dag.


Med grundlæggelsen i 1761 af 'Købstædernes almindelige Brandforsikring' blev det for første gang muligt uden for København at forsikre bygninger mod brand. Ordningen gjaldt - trods navnet - også for ejendomme på landet, men det var hovedsaglig herregårde og møller, der blev forsikrede, sandsynligvis fordi bruger og ejer af den forsikrede ejendom  normalt var samme person i modsætning til, hvad der var almindeligt  for bøndergårdenes og landhusenes vedkommende.

I takt med at flere og flere gårde gik over til selveje, voksede interessen for at tegne en brandforsikring, og i 1792 oprettede man derfor 'Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger'. Ordningen var imidlertid meget bureaukratisk og en stor arbejdsmæssig belastning for amtmændene, under hvem den sorterede.

Med en forordning af 26. marts 1800 blev hele systemet omorganiseret, og det meste arbejde skulle fremover varetages af nogle nyudnævnte embedsmænd, der fik titlen 'Branddirecteur'. Hver direktør havde normalt et amt som sit embedsområde, men nogle mindre øer fik hver sit direktorat. Det var således tilfældet for Lolland og Falster.

Branddirektørernes væsentligste arbejde bestod i vurdering af ejendomme såvel ved nytegning af en forsikring som ved omforsikring samt ved skadesopgørelse efter en brand. Disse vurderinger skulle ske sammen med to taksationsmænd, der blev udnævnt af amtmanden for et år ad gangen. Som regel var disse taksationsmænd bygningshåndværksmestre.

Johannes Heerfordt, født ca. 1752, var branddirektør på Lolland 1800 – 1831, og boede i 1801 i Vejlegade i Nakskov.