Vindebye Veirmølle

1800 – 1877

Brandtaksation, 1818, 24. oktober.
Møllehuse

Til forside

Taxationsprotokollen 1818 -1848.
(s. 18-20)

Anno 1818 den 24 October er af undertegnede
Branddirecteur og Taxationsmændene Niels Lehm
Muur Mester og Rasmus Marcussen Tømmer Mester,
begge af Nacscow, foretaget følgende Taxation
til Brandforsikkring:
(…)

No 275, 2.
Anders Claussen Mølleren
Ejendoms Huus, forhen forsik-
kret for 860 Rbd Sølv.
a.
Stue-Huus i Øster og Vester 9 Fag,
13 ¼ Alen dyb, Muur og Eege Bin-
dingsværk og Straae Tag, ind-
rettet til Stuer og Kamre, hvorudi
én Jern Bilæggerovn –
Kiøkken med Skorsteen og
Bagerovn, samt Forstue
med Fiælle Gulv i Værelserne                     Taxations        Forsikkrings
og Engelske Vinduer og Dørre                        sum                   sum
med Messing Beslag.                                   Rbd. Sedler          Rbd. Sølv
Taxeret á Faget 200 Rbd.                              1800                   1440
b.
Det Østre Huus 8 Fag, 11 Alen dyb
Eege Under – og Fyrre Over Tømer,
deels muurede og deels kliinede
Vægge og Straae Tag, til Loe og
Lade samt Stald med Porte
og Dørre, Taxeret á Faget 100 Rbd.                   800                     640
                                                Summa          2600                   2080
(…)

De under Hoved No 275 og 276 anførte Stæder fandtes forsvar-
lig mod Ildsfare (…)
 

N. Lehm                       R. Marcussen                            Heerfordt

 

 

Bemærkninger:
 Her må spørgsmålet melde sig: Hvorfor blev der efter knap tre måneders forløb foretaget en omvurdering af stuehuset og det østre hus, der begge var nybyggede?

Umiddelbart kunne det se ud, som om stuehuset mellem de to vurderinger er bygget om og gjort 1¼ alen bredere. Det forekommer imidlertid ikke særlig sandsynligt.

Det er min antagelse, at møller Clausen har anset vurderingen fra juli for at være sat for lavt. Han har derfor krævet en ny vurdering af stuehuset og det østre hus, men ikke af møllen.

Bortset fra stuehusets bredde, som branddirektøren må have erkendt var forkert, er beskrivelsen af husene i de to vurderinger ens. Oktobervurderingen har dog også med, at de engelske vinduer og døre er forsynet med messingbeslag. Måske har mølleren krævet dette nævnt specielt. De har repræsenteret en vis værdi – og utvivlsomt været et statussymbol. Endelig er det kommet med, at stuehuset var forsynet med en bilæggerovn af jern.
 

Også beskrivelserne af det østre hus stemmer godt overens, bortset fra at der nu anføres at væggene er dels klinede og dels murede, og at bygningen desuden indeholder stald.

 

Under alle omstændigheder steg vurderingen af de to huse fra 860 til 2080 rbd. sølv eller 142 %.
 

Det fremgår af forholdet mellem navneværdi og sølvværdi, hvilken positiv effekt Nationalbankens åbning havde på stabiliteten i pengevæsenet. Tilliden til sedlernes værdi er steget markant på blot 3 måneder således at forholdet nu er 2,5:2 mod 4:2 i slutningen af juli. I løbet af kort tid blev inflationen vendt til en deflation med prisfald på såvel lønninger som materialer.
 

I bogen ”Mark og skilling, kroner og øre” angives lønudviklingen for odenseanske arbejdsmænd i perioden 1790 - 1870. I sommerhalvåret 1817 var timelønnen således 192 rigsbankskilling (rbsk.). I 1818 var timelønnen i gennemsnit for hele året 96 rbsk., for igen året efter at falde til 48 rbsk. I 1824, da møllen genopførtes efter branden, var timelønnen helt nede på 24 rbsk.

En opgørelse over pristallet for fødevarer, hvor år 1800 er sat lig med 100, viser, at det i december 1813 kulminerede med 3.247, for i 1817 at være faldet til 1.995 og igen i 1818 til 1.241. I 1824 var det 493.
 

Det stod hurtigt klart for myndighederne, at den reelle værdi af mange bygninger slet ikke svarede til de summer, de var forsikrede for, og da der samtidig opstod unormalt mange brande, begyndte man at overveje et indgreb, men i 1827 opgav man foreløbig at gøre noget ved problemet.