Bemærkninger:
Der er nu installeret stampeværk i møllen. Værket funktion har formentlig
været at knuse dyreknogler, der blev brugt til gødning og fodertilskud.
Stampeværk forekommer sjældent i sammenhæng med vindmøller, men er mere
almindelig i vandmøller, da det her var lettere at placere den knastaksel, der
løftede de lodrette bjælker, stamperne, der så igen ved tyngdekraftens hjælp
faldt ned på det materiale, der skulle stampes eller knuses. Stampeværk har
bl.a. været anvendt i forbindelse med fremstilling af papir, klæde og læder, men
noget sådant har næppe været tilfældet i Vindeby mølle.
Noget usædvanligt ved Vindeby mølle er portgennemkørslens
placering i møllens østvendte side . Den svarer hverken til den øst- danske
tradition med en gennemkørsel midt i møllen eller den sydvest-danske, der
normalt har en perron udvendig på møllen.
I Planstyrelsens rapport fra 1987 siges, at gennemkørslens placering formentlig må tilskrives flytningen af møllen, hvor man ved genopførelsen kan
have ønsket at kunne opføre magasinbygninger i tilslutning til møllen. (Disse
bygninger omtales nærmere under taksationen fra 1845.) Da møllen
efter al sandsynlighed aldrig har været flyttet, må denne forklaring imidlertid
afvises.
Portgennemkørslen set fra syd. (Foto 2007, jec)
Årsagen skal snarere søges i etableringen af stampeværket,
der naturligvis er anbragt nederst i møllen, så man havde jorden som fast
underlag. Med gennemkørsel midt i møllen har der
været for lidt plads til stampeværket. Der foreligger imidlertid også den
mulighed at stampningen er foregået i en særskilt bygning ved siden af møllen,
men det har næppe været tilfældet.
Stampeværket giver tillige en forklaring på det svære tømmer, der er anvendt i
møllen. Det har været nødvendigt for at modstå de rystelser, stampeværket
frembragte, når det var i funktion.
Ud fra forestillingen om at møllen var blevet flyttet til Vindeby, var det i
1998 møllebygger John Jensens teori at den oprindelig havde fungeret som
afvandingsmølle. En række spor i tømmeret i møllens nederste rum tydede på, at
der her havde været anbragt en vand- snegl.
Forelagt den nye oplysning om at møllen efter al sandsynlighed havde
stået på stedet siden 1824, og at den var bygget som stampemølle, udtalte John
Jensen til 'Møllen' (nr. 3579, marts 2007, s. 18), at det er 'særdeles
sandsynligt, at der er tale om en tidligere stampemølle, idet det også forklarer
de omforandringer i tømmeret, som findes i bunden af møllen, hvor det altså
ikke er en vandsnegl, men en knastaksel, der har ligget.'
Portgennemkørslens placering set
i sammenhæng med stampeværket vil være endnu et indicium på, at møllen er den
oprindelige og aldrig har været flyttet.