Vindebye Veirmølle

1800 – 1877

Brandtaksation, 1824, 18. november.
Vejrmølle.

Til forside

Bemærkninger:
1822 er naturligvis en skrivefejl.
Aatekandtet = ottekantet.
Loft = oven over hinanden liggende øvre rum (etager) i en mølle, et pakhus, et magasin o. lgn (ODS)
Antallet af lofter afhænger i nogen grad af en mølles højde. Ofte er der 5 lofter, og almindeligvis benævnes de:
Broloftet, der indeholder broværket, der er det stativ, hvorpå de underste sten, liggerne, i kværnene hviler. Endvidere kan der her være anbragt vægt, sigte m.m.
Kværnloftet, hvor kværnene er placeret.
Stjern(e)loftet, hvor det store stjerne- eller kamhjul, der driver kværnene m.v., findes.
Lorisloftet = lodderiloftet, der rummer et hejseværk (lodderi) til kornsækkene.
Hatloftet, øverst i møllen. Undertiden medregnes det som et loft i taksationerne, undertiden ikke.

Den nederste del af en mølle med gennemkørslen kaldes undermøllen og regnes normalt ikke med til lofterne. Undertiden ses betegnelsen etage anvendt i taksationsbeskrivelsen, og så regnes undermøllen som 1. etage.
 

Det har sandsynligvis været standard i brandtaksationer at notere, hvor mange lofter evt. antal etager en given hollandsk mølle havde. Derimod har det ikke, efter hvad jeg har fået oplyst, været almindeligt at angive denne mølletypes såvel  højde som de enkelte lofters diameter i alen. Men som det ses, er det tilfældet med Vindeby mølle her i 1824. Også i 1845 oplyses grundens diameter og møllens højde i alen.

Generelt skal man nok være forsigtig med at nære for stor tillid til sådanne målangivelser i brandtaksationer. De er næppe i alle tilfælde udtryk for en eksakt opmåling, men snarere anslåede værdier. Og det er heller ikke altid indlysende, hvad det er, der er målt. Når eksempelvis grunden, dvs. undermøllen, angives til indvendig at være 15 alen = 9,4 m, er det så et udtryk for afstanden mellem to modstående sider eller mellem to modstående hjørner i møllens ottekantede grundform? En nutidig opmåling viser at der mellem to sider er 9,7 m og mellem to hjørner 10,2 m. Det tyder jo på at det er afstanden mellem siderne, der er tænkt på, og det synes bekræftet af 1845-taksationens oplysning om at møllen er '15½ Alen i Diameter', hvilket netop er lig med 9,7 m.

Vanskeligere at gennemskue er taksationens angivelse af møllens højde til 19 alen = ca. 12 m. I sommeren 2007 opgjorde jeg imidlertid møllens højde fra jord i gennemkørslen til øverst i hatten til ca. 16,5 m +/- 0,5 m, da hatten var svær at opmåle.

De 19 alen kan naturligvis være en simpel skrivefejl, der så gentages i taksationen i 1825. Men vælger man at der ikke er tale om en fejlskrivning, kan man finde flere mål på møllen, der er i nærheden af eller lig med de 12 m. Således kan afstanden fra omgangen til toppen af hatten beregnes til ca. 11,2 +/- 0,5 m. Men dermed er undermølle og broloft ikke medregnet i møllens højde.  Ligeledes er der 11,2 m fra etageadskillelsen mellem undermølle og broloft til hatten. Hermed udelukkes undermøllen med stampeværket og møllehatten. Det forekommer imidlertid ikke sandsynligt at møllens højde skulle være udtrykt ved en af disse måder.
 

Endelig kan afstanden fra fundamentet i gennemkørslen og til etageadskillelsen mellem lorrisloft og hatloft beregnes til ca. 12 m. At hatten eller hatloftet ikke betragtes som en egentlig del af møllen, er ikke usædvanligt. I denne taksation kan man eksempelvis se at der kun er anført diameteren på de fire nederste lofter, men ikke  på hatloftet. Det er således min opfattelse at de 19 alen som ovenfor anført er afstanden fra fundamentet i gennemkørslen til gulvet i hatloftet.

Den nedbrændte stubmølle stod syd for stuehuset, sandsynligvis på landevejens modsatte side, men man har nu valgt at placere den nye mølle ”Vesten for Møller Huuset”.

Udtrykket 'for saavidt samme Bygning er opbygget'. er nu blevet udvidet med 'igien af nye', hvilket her både kan betyde at den er genopbygget, og det er sket helt fra grunden. Om der er anvendt nye materialer, har man naturligvis vidst i samtiden, men vi kan i dag ikke afgøre det alene ud fra taksationen. Det kunne i realiteten have været en ældre mølle, der var flyttet hertil og genopført.
 

Der er blevet opstillet kværne og en sigte i møllen, men den kan stadig ikke betragtes som færdigbygget. To forhold, der normalt omtales i taksationerne, er ikke nævnt. Der står intet om 'de anordnede Brandredskaber', og det har været normalprocedure at nævne dem, enten at de forefandtes, eller at de manglede. Når de ikke omtales, må det være, fordi møllen ikke betragtes som færdigbygget.
 

Der står heller ikke noget om møllens ydre beklædning, hvilket også normalt forekommer i brandtaksationer. Først d. 15. september året efter oplyses det, at møllen er tækket med strå. Det er næppe sandsynligt at man på denne tid af året har givet sig i kast med at tække møllen, og den har formentlig stået mere eller mindre åben gennem hele vinteren. At der ikke nævnes noget om døre og vinduer, kan betyde, at også disse har manglet på dette tidspunkt. Om de har været isat inden vinteren, kan ikke afgøres.

Men byggeriet har nu været så langt fremme at det har været muligt at anvende mindst en af kværnene. Det fremgår af det politiforhør, der blev afholdt en uge efter denne taksationsforretning. Heri hedder det nemlig at møller Clausen havde fået tilladelse af møllebyggeren til at bruge en rugkværn.