1811 d 2 Julii Læst følgende Skiøde

Underskrevne Niels Poulsen af Vindeby i Lollands Nørreherred gjør vitterlig at have solgt og afhændet ligesom jeg herved fra mig og Arvinger aldeles bortsælger og Skiøder til velagte Anders Clausen af Dannemare Sogn i Lollands Sønderherred, min i Vindeby Sogn beliggende tilhørende Veier Mølle der staar for Mølleskyld 1^mk 1^sk samt mit derved tilhørende Møllere Stæd hvis Bygninger i Brand Kassen ere forsikkrede for 1490^d og sammes tilhørende vedliggende udskiftede Eiendoms Jorder 12 tdr Land med tilhørende Skovspart i Vindeby Skov, der staar for agre og Engs Hartkorn 4 Skpr 2 Fdr; for den summa 4000^d og som velbemelte Anders Clausen haver udbetalt mig fornævnte Fire Tusinde Rigsdaler saa Skiøder og Hiemler ieg ham fornævnte Eiendomme, som hans og Arvingers Sande og Lovlige Eiendom ligesom ieg haver ejet samme, og han nu har modtaget det. – Og har jeg i tvende Vidners overværelse underskreven og udstædt dette mit Skiøde; thi kan dette ved Retten Lyses og Protocolleres naar behages, uden mit vidende (???).

                                                Vindebye d. 9 Martii 1811

                                                                                                  Niels Povlsen
 

Til vitterlighed som overværende underskriver

H:  (???)                   Hans Larsen

At om indbemelte ingen Contract eller skrivtlige Conditioner har været oprettet  -  bevidnes Kiøber og Sælger.

N: Povlsen                                 Datum ut Supra                         A: Clausen

Til top:
---------------------------------------------------------------------------

Skrivelse fra møller H.C. Hansen, Rise mølle, til stiftamtmand v. Jessen.

Underdanigst!

Under 28^de Octbr sidstleden indgav jeg allerunderdanigst Ansøgning om Beneficium paupertalis og frie Procurator i en Sag anlagt imod mig af Møllebygger Schnor fra Langeland og da Sagen skal foretages for Retten Tiirsdagen den 30^de dennes, saa giver jeg mig den Friehed underdanigst at ansøge Deres Høivelbaarenhed om naadigst at maatte blive meddeelt Attest om at ovenmeldte Ansøgning af mig er indgivet men Resolution endnu ikke indløbet.

                                      Riisemølle den 22^de Novbr 1824 

                                                     underdanigst
                                             Hans Christoffer Hansen

Høivelbaarne

Herr Kammerherre, Stiftamtmand v: Jessen

Ridder af Dannebrogen samt af den Kongelige

preussiske røde Ørns Orden.                                     

Til top:
---------------------------------------------------------------------------

Uddrag af Frederik Jørgensens: Nogle gamle Erindringer og vigtigste Tildragelser i mit Liv!

Afskrift 1:

Hvor Møllestedet står eller ved Møllen var ingen Bygning førend omtrent 1786 eller 87. Møllehuset stod i Hans Jessens Hestegrusgravs længe og der var en Gangsti fra lige skrås over Marken til Møllen og Møllen var en ganske liden Stubmølle gammel og rådden og lå næsten en Alen i Jorden, men i Årene 1808 eller 10 blev den sat et par Alen i vejret, 1817 brændte Møllestedet af, og det som nu står er bygget 1818. - 1824 brændte den gamle stubmølle og næste År blev bygget en Hollandsk Mølle som Assurancen af den gamle Stubmølle godt kunne betale end skjønt den gamle næsten ikke var noget værd, der var lagt en kværn deri, da Mølle­stedet brændte, blev en Person arresteret som mistænkt for Brandstiftelse han var arresteret 12 år, men blev igjen løsladt uden at tilstå noget, efter Forhøret blev der malet Ild på Møllen, da den ikke kunne sættes med Præsen, fordi Spildbjælken gik itu, og kværnen sank fra Drevet.

Afskrift 2:
Hvor Møllestedet staar eller ved Møllen var ingen Bygning førend omtrent 1786 eller 87. Møllehuset stod i Hans Jessens Hestegrusgravs Vænge, og der var en Gangsti fra lige skraas over Marken til Møllen, og Møllen var en ganske liden Stubmølle, gammel og raadden og laa næsten en Alen i Jorden. Men i Aarene 1808 eller 10 blev den sat et Par Alen i Vejret. 1817 brændte Møllestedet af, og det som nu staar er bygget 1818. 1824 brændte den gl Stubmølle, og næste Aar blev bygget en hollandsk Mølle som Assuransen af den gamle Stubmølle godt kunde betale, endskønt den gamle næsten ikke var noget værd, der var lagt en Kværn deri; da Møllestedet brændte, blev en Person arresteret som mistænkt for Brandstiftelse; han var arresteret ½ Aar, men blev igen løsladt uden at tilstaa noget, efter Forhøret blev der malet Ild paa Møllen, da der ikke kunde sættes ned med Drevet, fordi Spildbjælken gik itu og Kværnen sank fra Drevet.

 
Til top:
---------------------------------------------------------------------------
Tarif  for brandforsikringskontingent.
 

Skemaet er fra bogen 'Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger 1792-1917. Forfatteren har valgt at omsætte den oprindelige tarifs rigsdaler, mark og skilling til kroner og øre.
 

Til top:

-----------------------------------------------------------------------------
 

Uddrag af rapport om Vindeby mølle udarbejdet i marts 1987 af Per Axelsens tegnestue, Roskilde, for Planstyrelsen, 6. kontor.

Bygningshistorie (s. 4-5):

Materiale til belysning af møllens bygningshistorie er hovedsagelig fra Møllelaboratoriets arkiv på Nationalmuseet, hvor der findes en del korrespondance og illustrationer, desværre udelukkende fra perioden efter 1956. Derudover findes oplysninger og illustrationer fra møller Gren og dennes familie samt møllebygger John Jensen, der har medvirket til den bygningsarkæologiske redegørelse. Egentlige arkivundersøgelser o. lign. er ikke foretaget.

Nøjagtig alder på møllen kendes ikke. I Fredningsoversigten oplyses møllen at være fra ca. 1800. I Trap Danmark fra 1873 er nævnt: ’En veirmølle tæt ved byen’, men ikke hvilken type. I Danske Møller fra 1934 oplyses, at: ’Først lå her en stubmølle, som nedbrændte, hvorefter den nuværende hollandske vindmølle blev bygget med vindfang 30 alen …’

Flere oplysninger peger på, at møllen skulle være fragtet fra Langeland og genopstillet. Flere bygningsspor bekræfter, at møllen er flyttet. Således er flere af krydsbåndene ikke placeret i de originale taphuller. Døren til omgangen har tidligere været placeret i nord-vestre hjørne.

Vindeby mølle er karakteristisk ved brugen af svært egetømmer, hvilket peger på trærige egne (godser?). Tømmersamlinger specielt ved krøjeværket peger på syddansk eller nordtysk møllebyggertradition.

Ved den sjællandske tradition findes portgennemkørslen i midten, mens den sydvest-danske tradition har perron ved siden af møllen.

Vindeby mølle har gennemkørsel i østsiden, hvilket er en blanding af hovedtraditionerne. Denne udformning må nok tilskrives flytningen, hvor man ved genopførelsen har frembragt den nuværende form, måske p.gr.a. magasinbygningernes opførelse.

Desværre har de kendte oplysninger ikke kastet lys over møllens oprindelige alder og placering eller tidspunkt for flytning. Et nøjere kildestudie vil derfor være at anbefale.

Til top: