Herunder findes forklaret en række af de ældre ord, udtryk mm, der indgår i de behandlede tekster. Det skal bemærkes, at der er nogle ord, jeg indtil nu ikke har fundet en forklaring på.

: = ordet er forkortet
2^de = tvende = 2.
3^de = trende = 3.
A
accorderede = akkorderede = aftalte.
"af nye" i udtrykket "som af nye er Opbygget" kan ifølge Ordbog over det danske Sprog (ODS) have haft to betydninger, som muligvis er sammenfaldende:
1) Under ordet "ny" gives følgende forklaring på "af ny": "at noget skabes, frembringes osv. helt fra begyndelsen, grunden ell. erhverves som ubrugt".
2) Under ordet "af" sættes "af ny" lig med "på ny", altså "igen".
afvigte = sidste
at vi trøste os til med vor Ed at bekræfte samme - se under taksationen 27.10. 1865.
Alen = 0,6277 m (= 2 fod = 24 tommer)
B
Beneficium pampertatis = fri proces i retssag p.gr.a. fattigdom
Bilæggerovn = ovn, hvori der fyres fra et andet rum end det, hvori den står, modsat en vindovn.
Borgestue = opholdsstue for tjenestefolkene.
Broloftet = nederste loft, som indeholder broværket, der er det stativ, hvorpå de underste sten, liggerne, i kværnene hviler. Endvidere kan der her være anbragt vægt, sigte m.m.
C
Condition = kondition = betingelse, vilkår.
D
Datum ut Supra (latin) = ovennævnte dato.
D Crant = daler kurant.
deponere = afgive vidneforklaring
Deponent = vidne
Deposition = vidneforklaring
derhos = desuden
E
Ed: om udtrykket ’trøste os til med vor Ed’: se under taksationen 27.10. 1865.
Engelske Døre = ??
Engelske Vinduer = vinduer med trærammer og hængslet i siderne. Må ikke forveksles med senere tiders skydevinduer.
erindre = her: indvende
F
Fag = fladen eller rummet mellem 2 lodrette vægstolper.
Fiælle- = brædde-.
Foeden = foden = nederste del af møllen. På en stubmølle holder den korsformede fod stubben på plads.
G
Gaffel = den del, der i en overtrækskværn forbinder løberen med den lodrette drivaksel. I en overtrækskværn kommer den kraft, der trækker kværnen oppefra, som i en vejrmølle, modsat undertrækskværn.
Gangtøi = gangværk = de aksler, hjul og drev hvormed kraften overføres fra vingerne til kværne og andre apparater.
H
Hatloftet = loftet øverst i møllen. Undertiden medregnes det som et loft i taksationerne, undertiden ikke.
Hattehjul = hjul på møllevingernes aksel i møllehatten. (= knaghjul).
Hjemmelsmand = person, der hjemler = garanterer køberen rettigheden til det købte.
Hoved No og Bie No = Henvisning til numre i forsikringsprotokollen.
hvo = hvem
I
igen = her: ligeledes
K
klinede Vægge = vægge tætnede eller pudsede med ler.
Knaghjul = det store lodrette hjul om møllevingernes akse (= hattehjul).
Krondrev = vandret drev, hvori det lodrette hattehjul (knaghjul) griber.
Krøiværk = krøjeværk = indretning hvormed møllehatten drejes/krøjes op i vinden.
Kværnloftet = det loft, hvor kværnene er anbragt.
Kaaber = kobber.
L
Latr. = lateris (latin) = summen af de poster, der er anført på den pågældende side.
Liggeren = nederste, fastliggende sten i kværnen.
Litr. = litra (latin) = bogstav.
Loe = lo = rum, hvor kornet tærskes og renses.
Loft = oven over hinanden liggende øvre rum (etager) i en mølle, et pakhus, et magasin og lignende (ODS)
Antallet af lofter afhænger i nogen grad af en mølles højde. Ofte er der 5 lofter, og nedefra benævnes de almindeligvis: broloft, kværnloft, stjern(e)loft, loris- eller lodderiloft og hatloft (se disse, se endvidere undermølle).
Lorisloftet = lodderiloftet: Rummer et hejseværk (lodderi) til kornsækkene.
Løberen = øverste sten i kværnen.
M
Majdag = den 1. maj, der var skiftedag for tyende.
Møllejern er ifølge ODS = langjern, men er formentlig også brugt som en samlebetegnelse for: gaffel, spindel og spor (se disse).
Mølleskyld = skat, fastsat ud fra den indtægt, der kan haves af en mølle.
N
Navneværdi = den værdi pengesedler og mønter har ifølge deres pålydende; nominel værdi.
O
Omgang = en slags balkon, der går rundt om møllen. Benævnes også galleri eller svikstilling. Herfra bliver hatten krøjet (drejet), så vingerne kommer op mod vinden; herfra bliver sejlene sat på møllevingerne, og endelig kan man fra omgangen betjene persen, dvs. møllens bremse.
Oppebørsel = offentlige afgifter og skatter.
Overtømmer = det tømmer, der indgår i tagkonstruktionen.
P
Perse = møllens bremse.
Plac. = Placat/Plakat = forordning eller lov.
Procurator = sagfører / advokat.
Q
Quart: = kvarter. En kvart = ¼ alen.
R
Rd = rigsdaler. Hovedmøntenheden i Danmark til pengereformen (statsbankerotten) i 1813. Den blev benævnt speciedaler/daler specie, når den forelå som én sølvmønt og kurantdaler/daler kurant, når der var tale om småmønt eller sedler. 1 rigsdaler = 8 mark = 96 skilling.
I perioden 1854 til 1873 hed møntenheden igen rigsdaler.
Rbd = rigsbankdaler. Møntenheden 1813 – 1854. Den var ligeledes underdelt i mark og skilling.
S
samme Bygt = der må menes: samme bygningsmåde / konstruktion.
Segl = sejl = sejldug udspændt på møllens vinger.
sidstleden = sidst(e)
simple = enkle, usammensatte.
Skallesten = sten i en skallekværn.
Skalquærn = skallekværn = kværn til afskalning af korn. I andre egne af landet ses betegnelsen pillekværn eller grubbekværn.
Skubsold = skubbesold = sold, der skubbes frem og tilbage under sigtning af korn eller mel.
slette Døre = glatte døre.
s: M: = samme måned.
Spilbjælke = tværbjælke, hvori mølleaksens, spillets øverste tap løber, og som kan forskydes således, at drevet løses fra forbindelsen med knaghjulet.
Spindel = langjern = lodret aksel, som bærer den øverste møllesten (løberen) og som går gennem liggerens midte.
Spor = langjernets nederste del (se ovenfor).
Stjern(e)hjul = tandhjul, hvis tænder sidder på hjulets kant og i hjulets plan.
Stjern(e)loft = det loft, hvor det store stjerne- eller kamhjul, der driver kværnene m.v., findes.
Stubben = kraftig pæl, som hele (stub)møllen hvilede på, og som den blev drejet om for at få vingerne op mod vinden.
Sv = sølv.
T
Tdr. = Tønder.:
Som rummål (korn) = 139,2 l. Skpe. = skæppe = 1/8 tønde = 17,4 l. Fdr. = fjerdingkar = 1/4 skæppe = 4,35 l.
Som flademål (tdr. land)= 14.000 kvadratalen = 5.516 m². Skæppe = 1/8 tønde = 689,5 m². Fjerdingkar = 1/4 skæppe = 172,38 m².
Tønde = rummål = (øltønde = 136 potter = 131,5 l).
U
Udflytter = bonde/person, der har flyttet sin gård/sted ud fra landsbyen.
Udslette = udgå/fratrække
Undermøllen = den nederste del af møllen med gennemkørslen;  regnes normalt ikke med til lofterne. Af og til ses betegnelsen etage anvendt i beskrivelsen af en mølle, og så regnes undermøllen som 1. etage.
Undertømmer = det tømmer, der indgår i væggene i en bindingsværksbygning.
V
Vanhjemmel = ugyldig overdragelse af det købte.
Vindovn = ovn, hvori der fyres fra det rum, hvor den står, modsat en bilæggerovn.
Vognremis = vognremise = bygning, hvori (heste)vogne hensættes, når de ikke anvendes.
Ø
Øster og Vester = retningen øst – vest.
Aa
Aatekandtet = ottekantet.